Skip to content

Blog

Course 4.

Kodeagenter

Code AgentsClaude CodeQuizReact

Course 4 var første gang jeg skulle bygge noget sammen med en kodeagent. Opgaven var at lave noget håndgribeligt mens man brugte agenten til det, så jeg endte med en quiz om meditation, den ligger her på siden hvis du vil prøve.

Flow:

  1. Det første der slog mig var bare hvor hurtig den er. Småting jeg plejer at sidde med i fem til ti minutter, altså flytte en knap, finde det rigtige Tailwind-utility, omskrive en funktion, er pludselig overstået på et par sekunder.
  2. Det tog faktisk lidt tid før jeg fandt ud af hvordan jeg skulle snakke med den. I starten skrev jeg ting som "lav projektlisten lidt mindre" og fik noget tilfældigt tilbage. Det blev meget bedre da jeg blev konkret: hvilke klasser, hvilken padding, hvilken max-width.
  3. Den har ikke sin egen smag. Det synes jeg er det vigtigste at finde ud af tidligt. Hvis man beder den om at lave et hero-card uden at sige hvordan, får man bare et generisk hero-card. Man skal stadig selv vide hvad der ser godt ud.
  4. Selve quizzen kom hurtigt på plads. 29 spørgsmål fordelt på 5 sektioner, blandet sandt/falsk og multiple choice. Det meste af tiden gik faktisk med at formulere spørgsmålene, dem kunne agenten ikke gøre for mig, den kender ikke mine noter fra kurset.
  5. Data ligger i en separat fil så selve komponenten kun handler om visning. Det foreslog agenten selv, og det var den rigtige måde at gøre det på.
  6. Den huskede et par ting jeg sandsynligvis ville have glemt, fx at touch-områder skal være mindst 44px så det fungerer på mobil. Sådan nogle små ting tæller.
  7. Et par gange bad jeg om en lille fix og fik en hel ny abstraktion tilbage. Det er nok dér jeg har lært mest: man er stadig nødt til at læse koden bagefter, ellers sniger der sig ting ind man ikke selv ville have skrevet.
  8. Den arbejdsrytme der virkede bedst for mig var at lade agenten klare det mekaniske og bruge min egen tid på at vurdere det visuelle. "Er det her flot?" og "Er det her overkomplekst?" er stadig mit job.

Den erstatter mig ikke, men der er ingen tvivl om at den fjerner friktion. Jeg fik bygget mere på en eftermiddag end jeg ellers ville have nået på flere dage.

Prøv det selv: Open app →

© 2026 Marcus Forsberg